Yogarejse

med

Mette Kopp

15 April – 22 April 2018


Rejs med til det lille yogaretreat Mandala de Masca, som ligger højt i Tenerifes bjerge. Nyd en uge i de stille og storslåede naturomgivelser og lad Mette Kopp inspirere dig i yoga og meditation. Lækker vegetarisk, økologisk helpension er inkluderet i prisen og kan nydes i hyggeligt fællesskab.

Program

Der er yoga morgen og eftermiddag med en enkelt fridag til hiking.

Yogastilen er hatha flow-klasser inspireret af yin/yang yoga, dvs. med tid til både dynamisk yoga, fordybelse og bløde yinstræk. Hver klasse består af åndedrætsøvelser, yoga, afspænding og meditation.

Midt på ugen tager vi på en dejlig vandretur med lokalguide gennem Masca-dalen. Turen starter tidlig morgen fra hotellet og ender nede ved havet, hvor en båd sejer os til Los Cristianos, hvorfra vi kører hjem til en sen frokost.

Måltiderne er en nærende og hyggelig fællesstund, typisk på terrassen med smuk udsigt. Maden er vegetarisk/vegansk, og opskrifterne er baseret på www.kyraskitchen.com. Vi holder også en hyggelig aften ude på terrassen med filmforevisning under åben himmel.

Undervisningen foregår på udendørs yogaterrasser, og er vejret imod os, går vi ind i den hyggelige yogashala. Der er både yogamåtter og udstyr til låns.

Temperaturen tidligt om morgenen kan være fra 15 grader, så medbring gerne lidt lunt tøj til træningen. I løbet af dagen kommer temperaturen op på omkring 18-25 grader.

Mette har afholdt mere end 30 yogarejser siden 2010. Yogarejserne er kendetegnet ved ro, nærvær, glæde og nydelse. Der er tid til både samvær og refleksion, og du bestemmer helt selv, hvor meget eller hvor lidt social, du har lyst til at være.

Der er plads til dig, som du er og har brug for at være. Essensen i rejsen er energiopbygning i krop, sind og sjæl.

 

Praktisk info

Prisen er fra 9.699,- pr. person

Vi flyver direkte fra København og Aalborg.
Afrejse fra København 15/4 kl. 08:00, ankomst på Tenerife kl. 12.20
Hjemrejse fra Tenerife 22/4 kl. 18.10, ankomst i København kl. 00.25 (23/4)

Afrejse fra Aalborg 15/4 kl. 07.45, ankomst på Tenerife kl. 12.10
Hjemrejse fra Tenerife 22/4 kl. 17.20, ankomst i Aalborg kl. 23.40

I rejsens pris indgår:

Flyrejse t/r

Mad ombord

Bus fra lufthavn til hotel t/r

Delt dobbeltværelse

Helpension (vegetariske/veganske måltider)

Snacks, juice og te i løbet af dagen

Yoga 2 x dagligt a 1,5 time (med undtagelse af ankomst- og afrejsedagen)

En guidet hiking gennem Masca-dalen

En aften med open air bio på terrassen

Prisen er pr. person ved to personer i delt dobbeltværelse.
Tillæg for enkeltværelse: 800,- dog med delt badeværelse (to enkeltværelser deler et badeværelse).
Alle niveauer af yogaudøvere er velkomne.
Rejsen gennemføres ved min. 15 deltagere, og der er plads til maks. 18 deltagere på rejsen.

 

Instruktør på rejsen – Mette Kopp

Mette er yoga- og meditationslærer med 15 år erfaring.

Hun er forfatter til to små bøger om mindfulness og en om tips mod stress – alle er udkommet på forlaget Rosinante. Hun er også foredragsholder med en baggrund som cand.mag. i mediesociologi og kulturformidling og afholder desuden workshops, rejser og events over hele verden.

Derudover blogger hun om selvværd, grænser og personlig transformation.


Tilmeld 

Pladserne tildeles i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne.

Du hører fra os inden for 1-2 hverdage, om du har fået plads på rejsen.

BOOK
THIS
RETREAT

Share this retreat