Ayurvedisk livsstil & yoga retreat

med

Maria Juhl

11 march – 18 march 2018


Har du kørt i overhalingsbanen for længe og overhørt din krops signaler med det resultat, at du nu udfordres af livsstils ubalancer relateret til stress? Ønsker du tid, ro og redskaber til bevidst at lave en u-vending i dit liv i retning mod et sundere, mere harmonisk og bæredygtigt liv?

Et liv, hvor du lever i harmoni med din krop og dine dybeste ønsker for dit liv?
Giv dig selv gaven af tid, nærvær, skønhed, varme, nærende mad og daglig inspirerende undervisning af ayurveda ekspert Maria Juhl i lækre omgivelser på smukke, kraftfulde Tenerife!

Vi bor midt i det storslåede naturområde Masca, som er beliggende i bjergene i det vestlige Tenerife på et hyggeligt yoga ressort. Vi spiser tre lækre, økologiske og vegetariske måltider om dagen, hvortil de fleste fødevarer er dyrket på grunden.

Den daglige undervisning tager udgangspunkt i Marias bog ’Lev Mere – Kæmp Mindre’ og vil indføre dig i ayurvedisk livsstil og indeholde daglig morgenyoga, åndedrætsøvelser, meditation, visualiseringer, visionsarbejde, nature walks og undervisning i ayurvedas principper, som du kan bruge i din hverdag.

Ayurveda er en holistisk sundhedsvidenskab oprindeligt fra Indien, men Maria underviser ud fra et moderne, nordisk perspektiv og tager altså højde for de udfordringer, vi typisk møde i den kultur og klima, vi befinder os i. Undervisningen er for alle og kræver ikke nogen særlige forudsætninger. Du behøver hverken være smidig, stærk eller kende til yoga og meditation!

Maria Juhl er certificeret indenfor yoga og ayurveda på Deepak Chopras universitet i Californien. Kursets indhold ligger sig op af temaerne i Marias bog: ”Lev Mere – Kæmp Mindre: Ayurvedisk livsstil i Norden”, som udkommer den 1. September 2017.

 

Typisk dagsprogram*

  • 07.00 – 08.30 Ayurvedisk yoga og åndedræt
  • 09.00 – 10.00 Morgenmad
  • 10.30 – 11.30 Dagens livsstilstema (se under dag til dag)
  • 12.00 – 13.00  Frokost
  • 13.00 – 18.00 Dag 4 og 6 er der fast program, resten af dagene er frie og på egen hånd til refleksioner, svømme i poolen, gåture i naturen, slænge sig i en hængekøje læsning mm.
  • 18.00 – 19.00 Aftensmad
  • 20.30 – 21.30 Opsamling på dagen og meditati

* programmet er forbeholdt ændringer

Temaer dag-til-dag

Dag: Ankomst: Let yoga & intentioner for retreatet

Vi ankommer til det lækre Mandala De Masca midt i det storslåede naturområde Masca, som er beliggende i bjergene i det vestlige Tenerife kun 45 min fra lufthavnen. Når vi har fundet os tilrette i værelset og måske snuppet en dukkert i poolen, mødes vi til en let omgang yoga.

Under yogaen får vi mulighed for at strække kroppen efter flyveturen og på en blid måde indstille os på de nye omgivelser og retreattet, der ligger forude.

Efter middagen om aftenen mødes vi til en snak om rejsens program samt vores intentioner og ønsker for turen. Når vi er bevidst om, hvad vi ønsker os, så er chancen for at få det opfyldt meget større.

Du vil høre lidt generelt om ayurveda og de tre doshaer

Dag: Stress af og mærk dig selv (vata dosha)

I dag bliver du introduceret til og lærer at balancere den livsenergi, der kaldes vata. Alle mennesker besidder alle tre livsenergier, men de fleste af os har en eller to overrepræsenteret. I løbet af retreattet arbejder vi med at balancere alle tre i os og forstå deres funktion, og hvordan vi bevidst bruger denne viden.

Vi starter med at berolige vata, som er den dosha, der hurtigst kommer i ubalance og som er mest påvirkelig overfor stress og ændringer i miljøet omkring os. Uanset hvor meget vata, du har i din egen konstitution, så har vi alle brug for at berolige vata i os efter en flyvetur og m

arkant ændring i klima og miljø. Det er det naturlige sted at starte vores rejse ind i ayurvedaens verden. Denne dag vil foruden beroligende yoga og åndedrætsøvelser introducere dig til ayurveda og livets (og retreatets) cyklusser.

Dag: Få balance mellem præstation, restitution og nydelse (pitta dosha)

De flestes hverdag er præget af pittas iltre energi, der handler om præstation, at yder sit bedste og hele tiden udvikle sig og blive bedre. Det er der intet galt med, men mange af os glemmer eller underprioriterer at tage tiden til det, en balanceret livsstil også handler om, nemlig at restituere og nyde livet.

At balancere pitta handler om den berømte work/life balance og ’work’ refererer ikke kun til vores job, men hele vores kæmper mentalitet, som har brug for at blive balanceret med lethed, leg, grin og nydelse.

Dagens yogaøvelser, åndedrætsøvelser mm. er skabt til netop at balancere pitta. Vi retter også opmærksomheden mod vores indre ild – agni – som ifølge ayurveda regulerer vores fordøjelse, der er det vigtigste for vores sundhed og velbefindende. Vi trapper ned kostmæssigt, spiser et let aftensmåltid og foretager en let udrensning.

 

Dag: Udrensning – giv plads til livsenergien (kapha dosha)

Kapha er den tungere, mere jordbundne del af os, der kan have en tendens til at stagnere og ophobe affaldsstoffer, fedt, væske og slim. Denne dag står derfor i udrensningens tegn – men på en blid og kærlig måde. Vi drikker gode juicer og spiser lækre, økologiske grøntsager.

Vi laver udrensende yoga og åndedrætsøvelser og har fokus på, hvordan vi kan blive endnu bedre til at nære os selv med det, der er bedst for os på alle planer. Du bliver introduceret til konceptet ‘ayurvedisk mad’.

Eftermiddag: Naturewalk

Dag: Bliv inspireret (vata dosha i balance)

Når vata er i balance, så er vi naturligt åbne for nye idéer, vi er kreative, entusiastiske og føler os ’i flow’. Denne dag vil yogaen og resten af indholdet fordrer de kreative processer og du får mulighed for at tænke nye inspirerede tanker om dit liv gennem blandt andet visualisering og skriveøvelser. + film under stjernerne – hvilken?

Dag: Lev passioneret (pitta dosha i balance)

Når pitta er i balance, så lever vi med passion og er gode til at styre vores energi og opmærksomhed i retning mod vores mål og drømme. Pitta har en enorm drivkraft og evne til at handle og transformere. I dag tænder vi den indre ild gennem blandt andet yoga og visionsarbejde.

Eftermiddag: Naturewalk + strand og båd

Dag: Skab det liv, du drømmer om (kapha dosha i balance)

Når vata og pitta er i balance, så sørger kapha-energien for at vores drømme bliver til virkelighed. Kapha repræsenterer nemlig alt, der er fysisk, og er altså slutproduktet af vatas idé og pittas handling. I dag har vi fokus på at fejre, alt det vi har skabt, i vores liv, og det vi har delt, og retreattet afsluttes med festmiddag, musik og dans.

LIVE

Inklusiv i prisen

  • Flybillet København/Billund – Tenerife t/r
  • 1 ½ times yoga hver dag
  • Dagens tema workshop med øvelser bl.a. åndedrætsøvelser, meditation, visualiseringer, visionsarbejde, skriveøvelser
  • Maria Juhls bog: ”Lev Mere – Kæmp mindre – Ayurvedisk livsstil i Norden”
  • Maria Juhls guidede digitalt yogaprogram, Rejsen til helhed, til brug efter hjemkomsten
  • 7 overnatninger (i delt dobbeltværelse, 3- eller 4 personers værelse)
  • 3 daglige vegetariske måltider med undtagelse af udrensningsdagen, hvor maden vil fylde mindre men friske juicer mere
  • Sunde snacks, juicer og teer i løbet af dagen
  • 2 guidede ture i naturen
  • En openair filmfremvisning
  • Yogamåtter og udstyr
  • Transport til og fra lufthavnen (skal indregnes i prisen €40 pr. pers)
  • Rejsegarantifonden

Ikke inklusiv

  • Rejseforsikring
  • Afbestilling

Prisen

11.190,00 DKK inklusiv flybillet København/Billund – Tenerife t/r

Om Maria Juhl

Maria Juhl er ayurveda ekspert kendt fra medier som ChriChri, Move/Femina, Magasinet Liv & Sjæl, og tidligere som blogger for Fit Living. Maria er certificeret ved Deepak Chopra på Chopra Center University i Californien indenfor holistisk sundhed, ayurveda, yoga og meditation. Hun udkommer 1. september med bogen ”Lev mere – Kæmp mindre, Ayurvedisk livsstil i Norden”. Dette livsstilsretreat arbejder med bogens temaer og hvordan vi integrerer den holistisk livsstil i vores liv. Læs mere om Maria på www.mariajuhl.com og meld dig ind i hendes FB-gruppe MER livsenergi, hvor du finder gratis guidede øvelser (link https://www.facebook.com/groups/1367370566627522/)

Maria er en yderst kompetent og erfaren yogalærer. Hun er troværdig og tillidsvækkende og er en kæmpe ressource, der har meget at tilbyde. Som underviser er Maria tilstedeværende, hjertevarm og meget inspirerende og jeg har glædet mig til undervisningen hver gang.

Sofia Manning, coach, forfatter og kursusleder

Jeg blev smittet af Marias energi fra første møde! Marias budskab handler dybest set om, at vores rejse til balance og mere livsenergi kommer, når vi skaber plads, mærker efter og giver os selv omsorg og kærlighed. Marias undervisning er essensen af hendes dybe viden, koblet med hendes egen livserfaring, praksis, åbenhed og indsigt og vil inspirere DIG ligeså vel som hun inspirerer mig og dem, der kommer i SoulHouse hver uge!

Mie Martha Moltke, danser, foredragsholder, forfatter og udvikler af FeminineFlow

 

Vil du gerne vaere med?


At reservere denne tilbagetraekning kan du tilmelde dig via dette link:http:https://www.beringrejser.dk/yogarejser/ayurvedisk-livsstil-og-yoga-retreat-paa-tenerife/

Share this retreat